Sted
Hvor afholdes uddannelsen henne?
Vores uddannelser afholdes enten centralt i København og Aarhus eller online. Vi vil naturligvis orientere omkring tid og sted i forbindelse med bekræftelse af uddannelsen.
Tilmelding
Hvornår er jeg tilmeldt uddannelsen?
Når du tilmelder dig en uddannelse modtager du en bekræftelse pr. mail.
Kan jeg komme på venteliste til en fyldt uddannelse?
Vores uddannelser er meget populære og der er ofte rift om pladserne. Hvis du er så uheldig, at uddannelsen er overtegnet, kan du altid sende en forespørgsel til Gitte Daurehøj på gd@byggerietsledelsescenter.dk. Du bedes oplyse dine kontaktinformationer samt hvilken uddannelse, du er interesseret i, så kontakter vi dig når/hvis der bliver en plads ledig.
Ledig
Er du ledig?
Vores IKT-leder uddannelse er på de regionale positivlister. Hvis du vil deltage som ledig, kan du kontakte dit jobcenter eller a-kasse. For yderligere information se www.rar-bm.dk.
Se de regionale positivlister her:
Betaling
Hvordan og hvornår betaler jeg for uddannelsen?
Vi fremsender en faktura til din arbejdsplads umiddelbart efter din tilmelding.
Rabat og tilskud
Få 10% rabat på IKT-leder uddannelsen
På IKT-leder uddannelsen er det muligt at få 10% rabat, hvis du er medlem af:
(Rabatten kan ikke kombineres med andre tilbud)
Arkitektforeningen
Danske Arkitektvirksomheder
Konstruktørforeningen
Dansk Facilities Management netværk
Bygherreforeningen
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)
Teknisk Landsforbund
FAOD
Er det muligt at få rabat, hvis vi tilmelder flere fra samme firma?
Ja, I kan få rabat, når I tilmelder flere deltagere fra samme firma. Kontakt Gitte Daurehøj på gd@byggerietsledelsescenter.dk eller +45 53 72 92 87 for at høre nærmere.
Kan jeg søge om tilskud til uddannelserne?
Hvis du er kommunalt ansat kan du søge støtte op til 25.000 kr. hos Den Kommunale Kompetencefond. Se www.denkommunalekompetencefond.dk eller for mere information og ansøgningsskema. BLC kan desværre ikke yde rådgivning herom.
Dansk Byggeri, Teknisk Landsforbund og HK Privat
Hvis du er omfattet af overenskomsten mellem Dansk Byggeri, Teknisk Landsforbund og HK Privat, kan du søge støtte til uddannelsen. Klik her for mere information.
Varighed
Jeg kan ikke være væk fra min arbejdsplads alt for længe, hvor lang tid tager jeres uddannelser?
Alle vores offline uddannelser tager tre dage. Vores erfaring er nemlig, at størstedelen af vores deltagere foretrækker et kort, men fokuseret og intensivt forløb. Nedenfor kan du læse et lille udpluk af de mange tilbagemeldinger, vi har fået på vores uddannelser.
"Kort, præcis uddannelse der giver et overblik over hvad IKT implementeringen i dansk byggeri omhandler uden at gå, unødigt, i detaljer." - Jens Molter
"Rigtigt godt forløb. Ruster én til IKT-arbejdet på mange planer. Super sparringsmulighed og erfaringsudveksling med andre brancher og virksomheder." - Aviaaja Poulsen
"En kort komprimeret uddannelse, der giver dig indsigt og værktøjer at arbejde videre med. Forestået af kompetente undervisere." - Preben Boe Hansen
"IKT-lederuddannelsen har kogt IKT-bekendtgørelsen ned til et let fordøjeligt koncentrat. Super godt kursus til at få overblik over de nye offentlige IKT-krav, samt betydningen heraf i de fremtidige projekter." - Anders Mortensen
Vores IKT-leder uddannelse tilbydes også som en ONLINE uddannelse, der ligeledes varer 3 fulde dage. Vælger du denne version, deltager du direkte fra din computer med webcam, mikrofon og stabil internetforbindelse. På denne måde kan du nemt blive certificeret IKT-leder, uden at være væk længe fra din arbejdsplads.
Certifikat
Får jeg et certifikat efter endt uddannelse?
Ja, vores uddannelser afsluttes med et certifikat. Du får et certifikat udstedt af BLC - Byggeriets Ledelsescenter, som bevis på din gennemførelse af uddannelsen.
Undervisning og materiale
Bliver jeg også undervist i softwaresystemer på jeres uddannelser?
Nej, der bliver ikke undervist i softwaresystemer på vores uddannelser. Vi forholder os neutralt til, hvilket software, der findes på markedet. Vi hverken underviser i, eller anbefaler specifikke softwaresystemter. Der undervises derimod bl.a. i processer, metoder og ledelse.
Hvornår får jeg adgang til materialet?
Vi sørger for, at du får adgang til materialet senest 1-2 uger før uddannelsesstart. Du vil få nærmere information herom efter du har tilmeldt dig.
Hvordan finder jeg materialet til uddannelsen?
Skemaet for uddannelsen og læseplanen finder du på RIB Projekt. Af læseplanen fremgår det, hvilket materiale vi anbefaler, at du har læst inden undervisningen. Hvis du er i tvivl om hvordan du finder uddannelsesmaterialet, opretter dig som bruger eller andet, vil du kunne finde svar i disse to videoer:
Jeg er allerede bruger af RIB Projekt
Jeg er ikke bruger af RIB Projekt
Hvor længe har jeg adgang til materialet?
Du får online adgang til materialet, og efter uddannelsen vil materialet fortsat være tilgængeligt.
Skal jeg medbringe materialet til undervisningen?
Du har online adgang til materialet via din iPad eller computer. Du kan også vælge at downloade materialet eller printe materialet ud, hvis du foretrækker at have det på papir. Det forventes ikke at materialet medbringes til undervisningen, men det er vores erfaring, at de fleste deltagere medbringer materialet, hvilket kan være nyttigt ved gruppearbejde/diskussioner.
Hvordan foregår prøverne?
Umiddelbart inden prøven afholdes vil du modtage et link på din oplyste mailadresse, med et link til Google Forms. Du besvarer herefter prøven online på din computer. Når du har indsendt besvarelse vil du få besked på hvor mange fejl du evt. har.
Online uddannelser
Er der forskel på jeres online og offline IKT-leder uddannelse?
Uanset om du vælger vores online eller vores offline IKT-leder uddannelse, får du præcis samme udbytte - du bliver uddannet IKT-leder. Den eneste forskel er, at du på vores online uddannelse deltager fra din computer med webcam, mikrofon og stabil internetforbindelse. Derudover er vores offline uddannelsen både i København og Aarhus naturligvis inkl. forplejning.
Jeg er ikke vant til at arbejde med Teams som online-møde platform. Hvordan gør jeg bedst?
Man behøver ikke være superbruger af MS Teams for at deltage på vores online uddannelse. Ca. to uger før uddannelsesstart vil du modtage et link til Teams mødet på din oplyste e-mail, som du blot skal trykke accepter til. Derudover modtager du også en invitation til et intromøde, der afholdes ca. en uge før uddannelsesstart, hvor du kan stille alle de spørgsmål du må have vedr. uddannelsen samt brugen af Teams.
Afmelding
Hvad gør jeg, hvis jeg er blevet forhindret i at deltage?
Afmelding eller flytning til anden uddannelse kan ske såfremt dette gøres skriftligt (e- mail eller brev). i henhold til nedenstående retningslinjer:
Indtil 6 uger før kursusstart opkræves intet gebyr, og du kan overgive din plads på uddannelsen til en anden person/kollega.
Sker afmeldingen senere,
Mellem 4-3 uger før uddannelsesstart: 20 % af kursusprisen opkræves,
Mellem 3-2 uger før uddannelsesstart: 40 % af kursusprisen opkræves,
Senere end 2 uger før uddannelsesstart: 100 % af kursusprisen opkræves.Ved sygdom eller anden forhindring, har du mulighed for at overgive din plads på uddannelsen til en anden person/kollega.
Aflysning
Hvornår får jeg besked hvis en uddannelse bliver aflyst?
Byggeriets Ledelsescenter forbeholder sig retten til at flytte uddannelsen til en anden dato ved f.eks. for lidt deltagerantal (under 16 deltagere). Du vil naturligvis blive informeret hurtigst muligt. Du kan vælge at blive rykket til en anden uddannelse eller få prisen refunderet.
Såfremt vores offline uddannelser ikke kan afholdes fysisk grundet omstændigheder uden for vores kontrol, forbeholder vi os retten til at afholde uddannelserne online
Ændring for afholdelse af uddannelse (fra fysisk til online)
Er der mulighed for at afholdelsesformen for uddannelsen ændres?
Såfremt vores offline uddannelser ikke kan afholdes fysisk grundet omstændigheder uden for vores kontrol, forbeholder vi os retten til at afholde uddannelserne online.